HeartWork faciliterer relationer mellem generationer
HeartWork står på 4 ben og står således solidt og stærkt.
HeartWork tager sit afsæt i FN’s verdensmål og fokuserer på #sdg3, #sdg4, #sdg10 og #sdg17.
Seneste blogindlæg
HeartWork projektet skaleres
Hvad vil det sige at skalere?
For blot få år tilbage kendte jeg ikke forskel på at skalere og at vokse. Den forskel lærte jeg hos Reach for Change , da Lauridsfonden og Accelerace som jeg pitchede for spurgte ind til netop dette… Jeg end ikke anede, hvordan at stave til det. Af skade blir man klog, så hjertevarm tak for den læring. Dengang handlede det, som nu, om at bygge bro – generationsbro mellem skole og plejehjem. 1 lærer( mig) 1 klasse ( min) og et plejehjem
Min mangelfulde indsigt omkring skalering gav mig en umådelig vigtig indsigt, som blev mit og HeartWorks motto: “ Det er sammen, vi skaber det gode liv, for sammen kan vi SÅ meget mere”
Fluks fik jeg i samskabelse med Herning kommune stablet et pilotprojekt på benene for at skabe proof of koncept. HJERTEVARMT Tak fordi I gennem 5 år var med til at udvikle, og vise at konceptet kan skaleres. Nu 5 år senere er det blevet til 15 skoler , 48 lærere 9 plejehjem og over 750 børn, som kan kalde sig HeartWorkers.
Jeg er så pivstolt over at have stået distancen: at arbejde med børn og ældre også under en pandemi, hvor begge grupper blev isoleret, og netop derfor havde endnu mere brug for nogle sikrede Mulighedsrum for samvær mellem generationer.
Og lige nu er jeg umådelig oplivet over at kunne meddele, at der nu skaleres ud over kommunegrænsen til Fyn. Her bliver det under overskriften “Sammen om livet” og en del af den landsdækkende ensomhedsstrategi. Hvor jeg glæder mig til ture til denne smukke del af Danmark. Til at vidensdele med endnu en kommune, så flere Børn og ældre får muligheden for at bygge bro. Generationsbro.
“Det er sammen vi skaber det gode liv, for sammen kan vi så meget mere” “Det gode liv varer hele livet”.
Gensidig værdiskabelse for de ældste og yngste generationer
Folkeskolen er ofte fokuseret på standardiserede tests og på forhånd fastlagte undervisningsforløb. Vi gør ikke brug af den kæmpe gave, der ligger i at lade forskellige grupper mødes og udveksle erfaringer, omsorg og udelt opmærksomhed.
– Belinda Hornshøj
Ved at agere tovholder og vejleder ønsker HeartWork at udbrede kendskabet og metoderne til at benytte os af det uudnyttede potentiale, der ligger i at lade generationerne danne sammenhold. HeartWork ønsker at etablere en forening, hvor disse fællesskaber kan spire og gro og fungere som græsrodsbevægelse for lærende fællesskaber.
Alt med ét eneste mål, nemlig gensidig berigelse og begavelse i lærende fællesskaber på tværs af alder.
Galleri