HeartWork faciliterer relationer mellem generationer.

HeartWork står på 4 ben og står således solidt og stærkt.

HeartWork tager sit afsæt i FN’s verdensmål og fokuserer på #sdg3, #sdg4, #sdg10 og #sdg17.

HeartWork 1.0: “ForkælelsesVENner”
handler om samskabelse mellem skole og plejehjem – mellem skolens elever og plejehjemmets beboere. Gennem gensidig værdiskabelse mellem de yngste og ældste generationer bygges der bro, som baner vej for øget selvfølelse, selvværd og trivsel. HeartWork er for skolens vedkommende undervisning, der motiverer lysten til aktiv medborgerskab og til at videreuddanne sig og bidrage. HeartWork er for plejehjemsdelen samvær som bidrager til at livet leves hele livet.

HeartWork 2.0: “HeartWork FølgesVENde”

er samskabelse mellem HeartWork og kommuner omkring etablering af “fødekæde” og
dermed rekuteringsgrundlag til Ældreområdet.

Det handler om ansættelse af unge 13-17 årige som “FølgesVEnde”  og dermed sikre interesse for faget og fastholdelse af de unges
interesse, når de skal vælge studieretning.

HeartWork 3.0: Foreningen Frivillige “HeartWorkers” og ”BedsteVENner”
Som noget helt nyt kan man nu gå til HeartWork i sin fritid.
HeartWork 3.0 er en platform – et “mulighedernes rum” hvor børn og ældre og alle der imellem i kreativt, innovativt og entreprenant setting kan dele deres NOGET med NOGEN. Relationer mellem generationer styrkes og udvikles med det ene formål at minimere ensomhed og styrke trivsel.

HeartWork 4.0 :”Working Hearts”
Vi vil så gerne bruges. Vi vil så gerne vidensdele. Vi vil så gerne dele vores NOGET med NOGEN og derfor kan vi bookes til foredrag, workshops, vidensdeling, sparring.

Seneste blogindlæg

Fremtidens frivillighed




Hvordan kan vi forstå frivillighed?
Ordet Frivillig består af FRI-VIL-LIGHED – eller måske FRI-VILLIG -og LIGHED
Bente, min studiekammerat fra way back , er et super godt eksempel på ovenstående. 
Lige fra dag ét har hun været en del af mit  HeartWorkprojekt

Der hvor hun skiller sig ud, er der, hvor hun går det ekstra lille skridt. 
Eller rettere sagt, mange ekstra små skridt. 
Hendes forståelse, for vigtigheden af en sparringspartner som ikke viger pladsen, er uvurderlig, når man er social entreprenør -og specielt når der tænkes social innovation.
Social innovation har den bagside, at der ofte går lang tid, inden man kan se forskellen på bundlinjen, og den værdi vægtes højt mange steder. 

Bente og jeg er nat og dag, yin og yang, æble og pære. Hvis jeg synes A tænker hun Å, så vi kommer langt omkring, og måske netop derfor er hun så skattet og  uundværlige for mig. 

Hvorfor gider hun? 
Hvor finder hun tiden?
Hvordan rummer hun vores forskellighed?
Hvad driver hende?
Hvad giver det egentlig hende?
Hvem passer på hende?

Mange svar står hen i det uvisse… Det gør mange ting med frivillighed….

Men jeg tror,  det er vigtigt, at vi undrer os og forbliver undersøgende på, hvad der er frivillighedens dna.
For når samfundet ændrer sig, gør mennesket det også.

 Mht. det sidste spørgsmål ovenfor: Hvem vil passe på hende – tage vare på hende som frivillig, kan jeg svare:  Det agter jeg at gøre.
Det VIL jeg gøre.
Jeg har gjort det til en af mine vigtigste punkter på min to-do liste:
At tage ekstra  god hånd om mine frivillige. For hvis nogen gør en forskel, så gør de.
Spørgsmålet er blot…Hvordan passer vi på de frivillige?
Hvordan tager vi vare på dem?
Hvordan sikrer vi, de bliver og fortsætter og bidrager?
Hvordan kan de evt. være med til at etablere en fødekæde og rød tråd til den nye generation af frivillige, som vi skal sikre dukker op?

Jeg er VILLIG til at gøre en ekstra indsat for dem og for frivilligheden.
Hvorfor? 
Fordi jeg tror på, at LIGHED kan sikres gennem frivillighed.

I HeartWork regi har vi valgt at sætte spot på frivillighed og vores forståelse af begrebet. 

Hvorfor ? 
Fordi vi tror på, at vi med flexibilitet og reframing kan opnå nye muligheder, så flere ser værdien i frivillighed, får aktier i, og bidrager til vores fælles liv. 


Gensidig værdiskabelse for de ældste og yngste generationer

Folkeskolen er ofte fokuseret på standardiserede tests og på forhånd fastlagte undervisningsforløb. Vi gør ikke brug af den kæmpe gave, der ligger i at lade forskellige grupper mødes og udveksle erfaringer, omsorg og udelt opmærksomhed.

– Belinda Hornshøj

Ved at agere tovholder og vejleder ønsker HeartWork at udbrede kendskabet og metoderne til at benytte os af det uudnyttede potentiale, der ligger i at lade generationerne danne sammenhold. HeartWork ønsker at etablere en forening, hvor disse fællesskaber kan spire og gro og fungere som græsrodsbevægelse for lærende fællesskaber.

Alt med ét eneste mål, nemlig gensidig berigelse og begavelse i lærende fællesskaber på tværs af alder.


Galleri