HeartWork og Alberte i Go’morgen Danmark på TV2 1. marts 2021 1. marts 2021 / Af Belinda Hornshøj Alberte er sej er hun. Og modig. Hun har om nogen forstået ,at man ikke er for lille til at gøre en forskel. Hun har netop været i Go’Morgen Danmark for at vidensdele om sit “Hvorfor” Hvorfor hun i sin fritid danner relationer mellem generationer og agerer frivillig i Foreningen HeartWorkers og BedsteVENner. Allerede i 1. kl. blev hun forkælelsesVEN for ældre på det lokale plejehjem, da hun med sin skole besøgte plejehjemmet ugentligt. Så blev hun virtuel FølgesVENd via robot under Corona pandemi lockdown. Nu er hun blevet HeartWorker og BedsteVEN i sin fritid. Et sociokulturelt samværskoncept som har social innovation og entreprenørskab som omdrejningspunkt. Med afsæt i 4 verdensmål mødes hun og andre børn og ældre i meningsbærende mulighedsrum. Sammen arbejder de med at gøre verden til et bedre sted at være. Stor hjertevarm tak til Ida Wohlert og hele teamet hos TV2 for at Alberte følte sig tryg i den den store røde sofa så hun kunne dele sit “Hvorfor” Det var Albertes første tur i Tivoli en tidlig kold februar morgen. Alt var lukket grundet pandemien, men vi oplevede alle de smukke lys i mørket.